Tilbage til Alle begivenheder
Det japanske køkken byder på en sand overflod af sanselige og smagsmæssige oplevelser, og på denne rejse kan du begive dig ind i dets mangfoldige univers.
Sammen med Ichiban Travels, har jeg sammensat en 9-dages gastronomisk rejse gennem Japan. Vi har håndplukket en bred vifte af madoplevelser; fra japansk haute cuisine - kaiseki ryori - til hippe ramen-shops i Tokyo, Edomae sushi, æstetiske variationer over tofu, håndlavede soba-nudler, traditionel Kyoto-hverdagsmad (o-banzai) og selvfølgelig det eksklusive wagyu-oksekød.
Undervejs besøger vi lokale producenter og madmarkeder, deltager i te-ceremonier og møder forskellige madhåndværkere.
Denne rejse er for enhver med interesse for madhåndværk og kærlighed til god mad.