Jeg er en passioneret madformidler og kok. Jeg har lavet mange kogebøger, er madskribent og elsker at dele gastronomiske oplevelser og viden med alle.

Jeg er Katrine Klinken og arbejder med at dele viden om god mad, madhåndværk og måltider. Jeg er faglært kok, har en formidlingsuddannelse som ernærings- og husholdningsøkonom og har hele mit arbejdsliv brændt for bedre mad til alle.

Jeg har igennem årene deltaget aktivt i maddebatten som kronikør, i avisklummer, i radio og tv samt været medlem af en stribe frivillige organisationer som f.eks. Slow Food, Madtanken, Oprør fra maven og Maritime nyttehaver og været dommer i kokkekonkurrencer som Jomfruhummerfestivallen og Køkkenløftet for Københavns Madhus.

I dag er jeg forfatter, foredragsholder, underviser, debattør og mad- og rejseguide. Desuden er jeg fagansvarlig på LEX.dk

Jeg holder foredrag og guidede madture, underviser og er konsulent. Jeg har skrevet en lang række kogebøger til både voksne og børn og har en passion for at undervise i og inspirere til at lave velsmagende mad af lokale, sæsonbetonede madvarer.

Jeg sætter en ære i at fremme kvalitetsmad og fælles måltider. Inspirationen kommer fra sæsonens råvarer, traditionsrige retter, lokale madkulturer men også moderne gastronomi. I mange år har det japanske køkken været en vigtig del af min kulinariske rejse.

I ti år var jeg aktiv i den internationale Slow Food bevægelse, der har sloganet “God, ren og retfærdig mad”. Værdigrundlaget er at arbejde for alles ret til god, lokal og bæredygtig mad. Jeg grundlagde Danmarks første og eneste specialvarebutik HONNING, som jeg drev i tre år og har specialviden om honning og biprodukter.

Baggrund

  • 1988: Uddannet kok med læretid hos Jan Hurtigkarl, Erwin Lauterbach og Restaurant Philippe

  • 1995: Uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium med speciale om "Smagens Dag - en temadag i folkeskolen"

  • 2014: Uddannet sommelier fra Vinakademiet i København

  • 1995-2003: Ansat som kantineleder og hjemkundskabslærer på N. Zahles Seminarium. I denne periode blev bogen ”Katrine Klinkens Kantinekøkken” udviklet samt revision af grundkogebogen ”Suhr’s MAD”

  • 2003- Selvstændig og kogebogsforfatter til 35 madbøger: ca. 25 temabøger og mere end 10 børnekogebøger. Mad- og rejseskribent og fra 2017 medforfatter til guidebogen ”Turen går til Japan”

  • 2020-2023: Ejer af specialvarebutikken HONNING

    Gennem årene har jeg været medlem af en række frivillige organisationer som f.eks. Slow Food, Madtanken, Oprør fra maven og Maritime nyttehaver og været dommer i kokkekonkurrencer som Jomfruhummerfestivallen og Køkkenløftet for Københavns Madhus. Jeg har også været konsulent i Danmarks Biavlerforening

  • 2023- I dag er jeg forfatter, foredragsholder, underviser, fagansvarlig på LEX.dk og mad- og rejseguide

Pressebilleder