Blåmuslinger dampet i øl og snaps med urter
Blåmuslinger er i sæson i de kolde måneder. De er de billigste lokale skaldyr. Retten kan både være en forret, frokostret og hverdagsret.
3-4 personer
1 kg levende blåmuslinger
1 løg
½ knoldselleri
3-4 vintergulerødder
2 spsk. olie
3-4 kviste frisk timian
1 pilsner (33 cl)
1 glas porsesnaps eller anden kryddersnaps f.eks. timian
2-3 håndfulde bredbladet persille
Evt. salt og friskkværnet peber
Tilbehør: Brød og smør
Rensning af muslinger
Skrub muslingerne i koldt vand med en hård børste. Skrub først muslingerne kort tid før de skal dampes. Fjern evt. skægget på muslingerne. Kassér de muslinger, der er gået i stykker. Hvis en musling er åben, skal den lukke sig, når man banker den mod en bordkant.
Grøntsager
Rens grøntsagerne og skær dem i ensartede små tern på ca. 3x3x3 mm.
Blåmuslinger
Varm en stor stegegryde godt op. Steg grøntsagerne 3-4 min. under omrøring. Tilsæt timiankviste og de rensede muslinger. Skru varmen kraftigt op. Hæld øl og snaps i gryden. Læg låg på. Rør i gryden et par gange, indtil muslingerne åbner sig. Det tager ca. 5 min. Er der nogle muslinger, der stadig er lukkede, skal de smides ud.
Tilsæt hakket persille. Smag suppen til med salt og peber. Servér med brød og smør.
Opskriften er fra bogen ”Den Store Nordiske Kogebog” der udkom på Japansk i 2020.
This is a recipe from my Japanese Cookbook “Den Store Nordiske Kogebog”
in Japanese 北欧料理大全 and my first cookbook in Japanese published 2020.
It is translated by Sachiko Kuramoto. Publisher Seibundo-Shikosha. Photo: Line Falck.