Cevapcici

Enkle gode spyd med hvidløgs- krydret hakket kød og løg. Lav gerne farsen et par timer før, så hvidløgssmagen og krydderierne udvikler sig.

Ca. 4 personer

  • 400 g hakket okse- og svinekød

  • 3 fed hvidløg

  • 1⁄2 tsk paprika

  • evt. 1⁄2 tsk chilipasta

  • 1 spsk salt

  • 1 æg

  • 2 tsk bagepulver

  • 1 dl koldt vand

  • lidt smagsneutral olie til stegning

  • Ca. 12 små bambus- eller træspyd

Tilbehør

  • 1-2 løg

  • 200 g græsk yoghurt 10 % 1 drys salt

  • 8 pita- eller fladbrød, evt.

  1. Kødfars

    Pil og pres hvidløgsfeddene. Ælt kødet sammen med hvidløg, paprika, evt. chilipasta og salt. Ælt et sammenpisket æg i kødblandingen. Rør bagepulver sammen med vand og ælt det i farsen. Sæt den i køleskabet. Læg træspyddene i blød i vand mindst 30 minutter, før der skal grilles.

  2. Tilbehør

    Pil løget og hak det fint. Rør yoghurt med salt.

    Tænd en almindelig grill i god tid – dvs. ca. 30-60 minutter før brug. Læg alufolie i bunden af grillen. Hæld trækul i og tænd med en optændingsblok. Når overfladen på kullene er grå, og alle flammer er væk, er grillen klar til brug. Hold hånden over grillen og mærk, om den er varm nok. Varmen er pas- sende, når man kan holde hånden lige over risten i mindst 5 og højst 10 sekunder. Varmen kan evt. justeres ved at flytte grillristen op og ned. Når maden er færdig, skal den lægges på rene tallerkener eller fade.

  3. Spyd

    Form farsen til 12 små flade bøffer. Sæt et træspyd hele vejen igennem hver bøf. Pensl dem med olie.

    Grillspyddene på en varm grillrist smurt med olie først i ca. 7-8 minutter på den ene side og derefter i ca. 7-8 min på den anden side. De kan steges på samme måde på en pande. Varm brød på grillen eller evt. i en opvarmet ovn.

    Servér cevapcicierne med hakkede løg, yoghurt og pitabrød eller fladbrød.

Opskriften er fra ”Street food derhjemme” af Katrine Klinken, Politikens Forlag, 2020, 2.udgave 2023

Fotograf: Line Falck

Forrige
Forrige

Bahn mi

Næste
Næste

Fiskefrikadeller og remoulade